Bestyrelsen i Espegaarden Grundejerforening har fulgt op de resterende arbejder med vejenes slidlag, efter fjernvarmegravningerne i 2025.
Som de fleste nok har bemærket, har alle veje fået nyt slidlag i graveområdet for fjernvarmen, undtagen Jægergangen, der har fået et helt nyt slidlag i hele bredden. Derudover mangler Grævlingestien og Espegårdsvej stadig det endelige slidlag.
I Grundejerforeningen har vi særligt været opmærksom på, at fx Grævlingestien også skulle have nyt slidlag i hele bredden, da det er en slidt vej, der er central vej for området.
Efter henvendelse til MJ Eriksson og Gladsaxe Kommune, kan vi nu erfare at både Espegårdsvej og Grævlingestien også får nyt slidlag i hele bredden, i 2027.
Som udgangspunkt har fjernvarmeprojektet v. Vestforbrændingen kun lagt nyt slidlag i selve graveområdet. Dertil har Gladsaxe Kommune meldt til os, at de har vurderet af vejenes tilstand/restlevetid, eksisterende kantstenshøjde og behov for nødvendig fortovsrenovering. Endeligt har de også set det i forhold til deres samlede budget til ny asfalt.
Vurderingen har betydet at Jægergangen, Espegårdsvej og Grævlingestien er blevet ”hjemtaget” af Kommunen fra MJ Eriksson, til et fuldt asfaltarbejde. Jægergangen blev som bekendt lavet i august, og for de to sidste veje angives 2027 uden flere detaljer. Vi forventer umiddelbart at det bliver i perioden april til juni.
Mvh Bestyrelsen i Espegaarden GF